Historie
Fra kongelig indvielse i 1920 til nyt stadion i Kongelunden — fem epoker i Aarhus-stadionets historie
Historien om Aarhus’ stadion er i virkeligheden historien om tre stadioner: den klassiske idrætspark fra 1920, som generationer af aarhusianere kendte som Aarhus Stadion, Atletion, NRGi Park og senest Ceres Park; den midlertidige hjemmebane Ceres Park Vejlby, hvor AGF spiller, mens byggeriet står på; og det nye stadion i Kongelunden, der efter planen tages i brug i 2027. Denne side fortæller historien som en rejse gennem fem epoker — fra de første planer under Første Verdenskrig til nutidens milliardbyggeri i skoven syd for byens centrum.
En idrætspark bliver til
Tanken om en samlet idrætspark i Aarhus tog form i 1916, da Frederik Lausen, direktør for Aarhus Oliefabrik, blev formand for Aarhus Gymnastikforening. Lausen var projektets ubestridte drivkraft: Han skød personligt 143.600 kr. i byggeriet — en formue efter datidens målestok — og fik byrådet med, da det i maj 1918 godkendte planerne og bidrog med 280.000 kr. af den samlede anlægssum på omkring 660.000 kr. Arkitekten Axel Høeg-Hansen tegnede anlægget sammen med ingeniør T. Engquist, og som en kuriositet blev bærende træbuer fra Københavns gamle hovedbanegård fra 1863-64 genbrugt i idrætsparkens haller.
Den vestlige idrætshal stod klar allerede den 22. februar 1920, men den officielle indvielse fandt sted på grundlovsdag den 5. juni 1920 — med kong Christian 10. og dronning Alexandrine i spidsen for gæsterne. Dagen efter blev udendørsanlægget taget i brug med optog, atletik og en fodboldkamp, hvor AGF i koldt og regnfuldt vejr tabte 0-2 til københavnske AB foran omkring 5.000 tilskuere. Festen sluttede med koncert og fyrværkeri — og Aarhus havde fået et idrætsanlæg, som få danske byer kunne matche.
Landskampe, brand og lys over banen
Stadionet etablerede sig hurtigt som en national scene. Den 27. september 1925 lagde det græs til sin første A-landskamp, da Danmark mødte Finland, og i 1936 trak en unionskamp mellem Jylland og København 21.000 tilskuere — et tidligt vidnesbyrd om østjydernes appetit på stor fodbold. Anlægget blev løbende udbygget, og efter en brand blev stadionhallen genopbygget i 1947. Ti år senere, i 1957, fik stadion sit første lysanlæg, så kampe kunne afvikles i efterårets og vinterens mørke timer — en milepæl, der for alvor gjorde anlægget til en helårsarena.
Europæiske aftener og tilskuerrekord
1960’erne blev en gylden æra. AGF nåede kvartfinalen i Europacuppen for mesterhold i 1960-61, og de europæiske aftener bragte gennem årene hold som FC Barcelona og Bayern München til Aarhus. Tilskuerrekorden stammer også fra denne periode: 23.990 tilskuere så AGF tabe 0-4 til Esbjerg fB i oktober 1962 — en rekord, der aldrig siden blev slået på stadionet. I 1967 blev en ny A-tribune opført, men i takt med at kravene til komfort, sikkerhed og tv-produktion voksede, blev det klassiske anlæg gradvist utidssvarende, og fra 1993 gik man i gang med en gennemgribende, etapevis ombygning.
Modernisering og sponsornavnenes tid
Ombygningen kulminerede i 2001 med en renovering til omkring 240 mio. kr., der gav stadion nye tribuner og en kapacitet på 20.032 tilskuere — senere justeret til 19.433 siddepladser, da VIP-faciliteterne blev udvidet. Samtidig begyndte sponsornavnenes tid: Anlægget hed Atletion fra 2003, NRGi Park fra 2006 og fra 2015 Ceres Park efter byens gamle bryggerinavn.
Under de skiftende navne fortsatte de store øjeblikke — blandt andet EM-kvalifikationskampe for det danske landshold og finalen ved U21-EM i 2011. Epoken fik sin afslutning den 8. december 2024, da AGF vandt 1-0 over Brøndby i den sidste kamp på det gamle stadion, inden nedrivningen for alvor tog fart.
Vejlby, Kongelunden og fremtiden
Mens det gamle stadion forsvandt, rykkede AGF i foråret 2025 ind på Ceres Park Vejlby — en midlertidig Superliga-arena på Vejlby Centervej i Risskov med plads til omkring 12.000 tilskuere. Hovedtribunen med 3.200 overdækkede sæder, VIP-områder og tv-tårne blev opført af den schweiziske specialist NUSSLI i moduler, der kan skilles ad igen, når banen ikke længere skal bruges. Anlægget blev indviet i februar 2025 med en testkamp, hvor AGF slog FC København 4-3, og mange fans bemærkede straks én afgørende forskel fra det gamle stadion: Der er ingen løbebane mellem tribune og græs.
Samtidig skyder fremtiden op i Kongelunden. Det nye stadion tegnes af Zaha Hadid Architects sammen med Sweco og Tredje Natur, der i december 2022 vandt arkitektkonkurrencen med projektet »Skovens Arena« — et stadion, hvis hvide søjler er inspireret af de omkringliggende træstammer. Arenaen får 22.000 siddepladser og 2.000 ståpladser, og byggeriet til knap en milliard kroner er blandt andet finansieret af donationer på 500 mio. kr. fra Salling Fondene og Lind Invest samt et bidrag på 354 mio. kr. fra AGF. Blød jordbund under byggefeltet har forsinket projektet, så stadionet efter den seneste tidsplan står færdigt omkring årsskiftet 2026-27 og ventes indviet til Superligaens forårssæson 2027. Dermed kan et nyt kapitel begynde — netop dér, hvor Frederik Lausens idrætspark åbnede med kongebesøg i 1920.
Stadionets betydning for Aarhus
Byens samlingspunkt
Fra grundlovsfesten i 1920 til den sidste kamp mod Brøndby i december 2024 var stadion i Kongelunden byens fælles scene for sport og store begivenheder.
Idrætsparkens arv
Aarhus Idrætspark samlede haller, atletik og fodbold ét sted — og de historiske røde stadionhaller står stadig ved siden af den nye stadiongrund.
Motor for fremtiden
Med private donationer, kommunal opbakning og et milliardbyggeri i Kongelunden investerer byen igen i sit stadion som samlingssted — som i 1918, da byrådet første gang sagde ja.
Vigtige Årstal
Midlertidig hjemmebane for AGF, mens det nye stadion i Kongelunden opføres
Beliggende på Vejlby Centervej i Risskov
Kapacitet på 12.000 tilskuere
Alle AGFs hjemmekampe afvikles her, indtil det nye stadion står klar
AGFs nye stadion i Kongelunden ("Skovens Arena", tegnet af Zaha Hadid Architects) med ca. 22.000 pladser ventes klar i foråret 2027
Klubpræstationer
5x Danske Mestre
9x Pokalvindere (rekord)
3x Intertoto Cup vindere
Kvartfinale i Europacuppen 1960-61